Vi er en uafhængig almennyttig forening, der blev stiftet februar 2019. Vi elsker at bevæge os i naturen og vil gerne være med til at gøre Langelands natur til et mulighedernes sted – og det kræver stier, og dem finder vi, planlægger ture og hygger os sammen.
Har du set Stormskader på stierne
Når vi vandrer på Øhavsstien, og i øvrigt alle andre stier, oplever vi nogen gange at storme og tidens tand har gjort det besværligt eller umuligt at vandre på en sti. Når vi får kendskab til dette sender Langelands-stivenner besked om problemet til de som er ansvarlige for at stien er i orden.
Hvis Medlemmer af Langelands-stivenner under deres ture møder den slags problemer, er I velkomne til at give os besked, så vi kan tage det med i vores indberetninger. Vi vil bede jer om at indberette det på følgende mailadresse: stormskade@langelands-stivenner.dk
Bogen 58 Vandreture på Langeland er den perfekte mandelgave:
Det er Sti-vennernes håb, at bogen om 58 Vandreture på Langeland vil inspirere endnu flere til at vandre og nyde den skønne natur på Langeland og Strynø.
Bogen kan købes hos Boghandleren i Østergade i Rudkøbing. Pris: 200 kr. (Boghandleren sælger det også pr. postordre. Du skriver blot til hc@bogpost.dk med din bestilling, så får du materialet tilsendt, der tillægges porto)
Langeland Rundt – Du kan se alle 10 etaper på vores webside – samt se lidt om området vi går i KLIK HER–
Deltagerne i vandringen Langeland Rundt kan købe en T-shirt, som
designet til projektet. Den er lysegrøn med påtrykt sti-venner logo og teksten Langeland
Rundt Langs Kysten.
T-shirten kan købes for 110 kr. på https://www.langelands-stivenner.dk/webshoppen/
Find og udfyld den fortrykte skabelon med navn, adresse, email, tlf. samt størrelse S,
M, L eller XL. Samtidig skal du betale for T-shirten ved at overføre 110 kr til Langelands
Sti-venners MobilePay-konto 898266. Noter, at betalingen dækker en T-shirt.
Vi får T-shirtene produceret og tager dem med til næste etape, hvis vi har bestillingen i
god tid. Vi har også nogle få stykker med på etaperne, som kan købes i forbindelse med turen.
Bogen “En fodtur Langeland Rundt langs kysten” kan købes hos Boghandleren i Østergade i Rudkøbing. Pris: 100 kr.Du kan læse mere om fodturen og downloade kort og beskrivelser gratis på Visit Langelands hjemmeside www.langeland.dk/langeland/oplevelser/vandre-og-gaature/gaa-langeland-rundt.
Sti-vennerne har udgivet en vandrebog – ”En fodtur Langeland Rundt langs kysten”
Bogen ”En fodtur Langeland Rundt langs kysten” handler om oplevelser og udfordringer ved at trave rundt om øen i vandkanten.
Forfatteren Jette Purup og fotografen Jesper Ansbæk har gået de 139 km, og i bogen har de delt turen op i 10 etaper a 10-19 kilometer. Til hver etape hører et kort og en stribe beskrivelser af oplevelser undervejs.
På nogle strækninger vandrer du på Øhavsstien, her står skilte, som viser vej. Men resten af fodturen Langeland rundt er ikke skiltet, så kig på kort og tekster i bogen og følg vandkanten.
Farbarheden langs kysten afhænger af bl.a. vandstanden, og hvis du ikke kan gå i vandkanten eller ad en alternativ rute, som kortet i bogen anviser, så gå tilbage ad stranden og find en markvej eller asfaltvej, som du kan følge lidt ind i landet og tilbage til kysten.
Vær forberedt på, at turen indimellem er drøj. På nogle strækninger går du i tungt sand eller på glatte rullesten, andre steder tramper du af sted i tyk tang. Men du får med garanti en fantastisk oplevelse.
Om bogen: Masser af kort, tekst og fotos. Trykt på tykt papir, 54 sider med spiralryg, 19×27 cm.
Pris: 75 kr. Kan købes hos Boghandleren, Østergade 33 i Rudkøbing, (Boghandleren sælger det også pr. postordre. Du skriver blot til hc@bogpost.dk med din bestilling, så får du materialet tilsendt, der tillægges porto), på Turistkontoret, Torvet 5 i Rudkøbing og i Nowhuset, Skolegade 10 i Tullebølle.,
Materialet kan også downloades ganske gratis i mindre bidder her: Gå til bunden af siden og tryk på download.
Bogen er udgivet af Langelands Sti-venner i samarbejde med Turist- og Erhvervsforeningen Langeland og med støtte fra SuperBrugsen i Rudkøbing og Fonden Langelands Elforsyning.
Langelands sti-venner har også udgivet et lækkert kort over 29 vandreruter
Vi har udgivet et stort, gammeldags folde-ud kort, som viser 29 vandreture på Langeland, Strynø og Siø – fra korte skovstier til den store udfordring: 139 km Langeland rundt langs kysten.
De fleste af stierne er afmærkede med skilte ude i naturen, og du kan finde både gamle og nye stier – f.eks. den nye Søstenen/Klæsø Natursti, som Langeland Kommune netop har anlagt.
Kortet er 102 cm højt, det er trykt på stærkt, vandfast papir, målestok er 1:50.000, og på bagsiden finder du inspiration til oplevelser undervejs. Kortet viser også, hvor du kan overnatte, og der er henvisning til flere informationer om de fleste af stierne.
Sti-vennerne har fået 20.300 kr. i støtte til projektet af Friluftsrådet.
Prisen er 75 kr. Det kan købes i Rudkøbing hos Boghandleren, Østergade 33. Boghandleren sælger det også pr. postordre. Du skriver blot til hc@bogpost.dk med din bestilling, så får du materialet tilsendt. Bogen koster 100 kr., kortet 75 kr. hvortil lægges porto.
Iøvrigt kan det downloades ganske gratis i mindre bidder på https://www.langeland.dk/langeland/planlaeg-din-tur/29-vandreture-pa-langeland-stryno-og-sio-gdk1114760
Kom og vær med
Har du en idé til en ny sti eller til udvikling af en eksisterende og har du lyst til at arbejde med det?Har du lyst til at støtte udviklingen af stier, materialer og muligheder?
Har du lyst til at mødes med andre, der også elsker at bevæge sig i naturen?
Meld dig ind i foreningen, mød os andre og vær med til at sætte spor i det Langelandske landskab.
Vi støtter gerne med fx hjælp til fonds-ansøgninger, guidelines ifht. projektets udvikling og et netværk af andre natur- og sti-glade mennesker, du kan føre dine ideer og drømme ud i livet sammen med.
HVORDAN BLIVER JEG medlem
Send en mail til: info@langelands-stivenner.dk og oplys navn, tlf.nr, e-mail og post-adresse.
Medlemskab koster 100 kr. pr. kalenderår, og fornyes i hver januar.
Kontingent indbetales til mobilepay 898266 eller til kontonummer: 0860 8159674992